Mere historie

Hassing Galgebakke

 

 

Uddrag fra "Rettergang gennem tiderne"

ved H. A. RIIS-OLESEN

 

Dom over en fange ved navn Las Michelsen Thøger Mortensen i Schyum, dommer til Hassing herredsting (med 8 meddomsmænd) gør vitterligt, at år efter Guds byrd 1630, tirsdag d. 24. juni, på nævnte ting var skikket for os i rette Niels Christensen i Svalgaard på den ene og havde hid i rette ført en fange ved navn Las Michelsen, som boede i Villerslev på den anden side med tyvekoster med ham, som var 4 oste og henved 3 skæpper korn, rug og byg blandet sammen, hvilke oste og korn Las Michelsen offentlig her for retten tilstod ledig og løs, at han natten imellem d. 13. og 14. juni stjal de 3 oste og det korn fra Niels Christensen i Svalgaard og den ene ost fra Michel Pedersen. Da efterdi for os udi rette føres en fange ved navn Lars Michelsen med tyvekoster, som han nu ledig og løs bekender at have stjålet, vidste vi ikke andet derom at kende end at førnævnte Las Michelsen jo med slig sin begangne gerning og tyveri haver forbrudt sit liv og bør udi galgen under bøddelen at henrettes og førnævnte tyvekoster igen at følge Niels Christensen og Michel Pedersen, som det sig bør. Las Michelsen blev

hængt på Hassing galgebakke samme dag. Når man betænker, hvor lille forbrydelsen faktisk var i forhold til straffen, forstår man godt, at tyveri blev sjældent.

 

 

En henrettelse i Hassing

Af Elly Mardal

 

Heksegrave, som der tales meget om for tiden, eller grave med henrettede kvinder og mænd, har altid gennem tiderne været betragtet som noget uhyggeligt. Det har vel også været til skræk og advarsel for den øvrige befolkning. Heksene, der brændtes på bål og de, der havde forvoldt deres egen død, kunne ikke begraves i hellig jord, men der blev for det meste set gennem fingre med, at deres pårørende ved nattetide løftede liget over kirkediget og begravede det på kirkegården. Disse ulykkelige mennesker blev også undertiden begravet i sogneskellene, fordi ingen ville kendes ved deres jordiske rester. Her på egnen er der også foretaget flere henrettelser, viser vore justits- og domsprotokoller.

Galgebakke i Hassing

Alene navnet fortæller om en henrettelsesplads. Her er en beretning om en ulykkelig, fattig kvinde, der fandt sit hvilested nær derved. Den 6. februar 1713 gik Maren Jensdatter fra Hassing op til Hassinghede for at slå lyng, da fødslen overraskede hende, så hun i ensomhed fødte sit barn, som hun mente, var dødt ved fødslen. Men med denne fødsel i dølgsmål blev Marens skæbne beseglet. Hvor Maren er født, oplyses der ikke noget om i justitsprotokollen, kun at hun omkring år 1700, sammen med sine forældre var kommet til Hassing fra Ryttergodset.

Men hvor på egnen, hun er født, har ikke kunnet findes. Faderen hed Jens og var død før katastrofen, medens moderen Kirsten Kjeldsdatter boede i Hassing. Ryttergodset eller Kongens gods her i Thy blev solgt til private eller andre godsejere i begyndelsen af 1700-tallet, det meste i 1716, da langt de fleste skøder tinglæses. Her er et uddrag af justitsprotokollen for Vestervig amt anno 1713.

Rygtet

Der var stor postyr i Hassing den 8. februar 1713, rygtet ville vide, at en kvinde havde født i dølgsmål, og mistanken var faldet på Maren, uagtet hun for præsten, én af de sidste søndage

før hun var til alterets sakramente, havde benægtet at være frugtsommelig.

Det uhyggelige fund

6. februar 1713 havde Maren født et fuldt udvokset drengebarn i dølgsmål oppe i Hassing hede, alene uden nogen folks overværelse. Det samme barn havde hun lagt i en vild hede i noget slaget lyng og dækket det med lyng. Den tredie dag efter at være blevet bedre tilpas ovenpå fødslen, gik hun atter op i heden til barnet med et linklæde, som hun syede det ind i, og lagde det atter tilbage i lyngen og dækkede det til! Da det ved Guds forsyn blev åbenbaret ved en liden pige, den 11-årige Maren Nielsdatter, som med familiens hund gik op i heden, hvor den opstøvede og skrabede det døde foster frem af lyngen. Den lille pige tog det op og bar det hjem til forældrene, Niels Svendsen og Kirsten Madsdatter, hvor hun lagde det på en kiste i stuen.

Stævningen

Allerede den 16. februar, kun 10 dage efter fødslen, var kongelig Majestæts Herredsfoged Valentin Beyer af Damsgård i Grurup, tillige med sine domsmænd indkaldt, for at afsige dom over Maren Jensdatter. Disse domsmænd var: Niels Sørensen af Løgstrup, Lodbjerg, Hans Sørensen af Kjallerup, Michel Larsen af Brogård i Bedsted, Peder Jensen af Villerslev, Anders Jespersen af Stagstrup, Lars Christensen af Dybdal, Skyum, Niels Christensen Hjortzvang af Gyrup, Sønderhå og Mads Madsen af Tøttrupgård.

Anklagen

Foruden de nævnte domsmænd mødte velfornemme Sr. Hans Carsten Langballe af Nørhågård, som på kongl. Majest. Justitsråd og amtmand Friederich Birchenbuchs vegne i anledning af en missive, dateret 8. februar af herredsfoged Beyer og sognepræsten Hr. Hans Jentofft af Hassing, i anledning af den extraordinære ulykke, der er tildragen os her i Hassing sogn, og som misdæder er anholdt Maren Jensdatter, som bevares med vagt efter ordre fra Mons. Langballe på amtmandens vegne: for at tiden ej skal gå unyttig bort, har vi overtalt Morten Larsen i Hassing, til at huse hende, da Maren Jensdatter ingen mand eller husbond haver, så forlanges efter ordre og anstalt om fangens underholdning, samt også husværelsesvagt og tilsyn efter loven. Desuden indkaldtes som vidner Niels Svendsen og hustru Kirsten Madsdatter sammen med deres 11-årige datter Maren, misdæderskens moder Kirsten Kjeldsdatter tillige med Else Larsdatter, der boede i samme hus. Tilstæde var også Ole Pedersen af Gisselbæk og Jens Christensen Smed af Visby, som vidner sammen med sognepræsten Hans Jentofft af Hassing og Villerslev menigheder.

Tilståelsen

Maren Jensdatters skriftlige tilståelse af 8. februar blev fremlagt i retten. De 2 mænd, der havde synet liget af det lille barn, Oluf Andersen og Jens Nielsen, begge af Visby, bekræftede deres syn af det lille uskyldig fødte drengebarn, for at det kunne begraves i christelig jord, uagtet moderens store skyld. Barnet var fuldt udvokset med hår på hovedet, normale lemmer, og der var ingen sår eller anden skade at se på fostret, ej heller kvælertag. Den 11-årige Maren Nielsdatter forklarede derefter, at hun onsdag morgen den 8. februar, mens hun stod ved sin faders tørvestak, hvor hun skulle hente tørv til kakkelovnen, så Maren Jensdatter gå syd på ad vejen til Hassing hede. Maren Nielsdatter gik bag efter hende til Baunen, hvorfra hun så, at Maren, det døde barns moder, sætte sig ned ved noget lyng, som var slaget ved Michelsdags tid, det var Maren Jensdatters egen lyng. Imidlertid sad Maren Nielsdatter tæt derved på Baunen, hvor hun ville se, hvad Maren ville gøre, eftersom rygtet gik om hende, at hun havde født et barn. Da Maren Jensdatter havde forladt heden, gik barnet hjem til moderen, og spurgte om lov til at gå op i heden for at se, hvad Maren havde lavet deroppe. Efter at have indhentet tilladelsen, løb hun atter op i heden fulgt af deres hund, hvorefter det uhyggelige fund blev gjort, hvilket både Niels Svendsen og hustruen kunne bekræfte var, som deres datter havde fortalt. Derefter bekræftede Maren Jensdatter selv sin skriftlige tilståelse, og forklarede efter nærmere tilspørgsel, at hverken hendes moder eller andre havde tilskyndet hende til omtalte ugerning, hvilket hun nu fortryder af sit ganske hjerte, da hun nu er kommen i sin store ulykke, desuden oplyste hun at faderen til barnet var Christian Larsen i Hassing. Efter forespørgsel fortalte hun hvem, hun havde arbejdet for i Hassing, siden familien var flyttet dertil; en del af disse folk var tilstæde her, nemlig: Niels Svendsen, Jørgen Pedersen, Anders Nielsen og Jens Smed, hvad disse mænd bekræftede var rigtig, tillige gav de hende et godt skudsmål, hvorefter Maren anmodede om en nådig dom.

Den lokale dom

De før nævnte 8 domsmænd, dømte hende efter de foreliggende oplysninger: De kunne ikke anderledes dømme hende, end til at have sit liv forbrudt, og som en manddræber at ansees og agtes, såsom hun sit foster havde ombragt, og det efter lovens 6te bogs 6. kapitel 8, 9. og 10. artikel, for samme mord og uchristelige grove gerning, bør Maren Jensdatter af Hassing, at miste hals og hendes hoved at sættes på en stage, på det sted i heden, hvor barnet først blev fundet. Dette til stadfæstelse under vore forseglinger.

Hans Sørensen, Niels Sørensen,

Anders Jespersen, Mads Madsen,

Laurits Christensen Dybdahl, Peder Jensen,

Niels Hjortzvang, Michel Larsen,

Hans C. Langballe.

Forsvaret i Landstinget

Denne lokale dom blev derefter indanket for Landstinget i Viborg, hvor Maren for første gang får en forsvarer, nemlig Procurator Jens Kjerulf. Her blev det forklaret, at Maren, da hun kom i

barselnød, og imod sin villie kom til alene at føde sit dødfødte barn i heden, fortælles nu, at medens hun var i den største nød, hørte hun en vogn, der kom kørende på vejen, som hun

forsøgte at kalde til sig ved at råbe, men vognens raslen havde vel forhindret kusken i at høre hendes nødråb, hvorefter hun var krøbet hen til vejen, hvor hun havde håbet, der ville komme hjælp og redning for hende. Efter at have født og samlet en smule kræfter var hun gået hjem til Hassing, hvor hun lå i sengen i 2 dage; men den tredie dag var hun stået op og gået til heden for at sy fostret ind i et linklæde og atter lagt det tilbage, hvorefter hun vandrede tilbage til Hassing for at rådføre sig med smukke folk, om hvorledes hun skulle få sit foster begravet på christelig vis. Men skæbnen kom hende i forkøbet ved opdagelsen på samme tid, ved den lille 11-årige pige. Maren ville selv være gået til sit barns fader, Christen Larsen Sund, for at få ham til at ægte sig, og som hun selv siger, jeg blev jo dømt samme dag, uden at kunne få nogen hjælp eller rådgivning, og vidste intet om, at der kunne søges opsættelse af sagen. Barnet gik jeg på nær 9 uger til tiden med, hvilket er i Guds sandhed, at jeg aldrig har gjort det ondt, ikke heller omlivet samme foster, det vil jeg med min saligheds ed holde for de gode

herrer, med det som er i Guds sandhed.

Med dette foreskrevne indlæg og forklaring håber jeg den fromme Hr. Landsdommer, ved sin gode dom, vil befri mig fra døden og ikke lade mig aflive, da jeg intet blod har udgydt og er

uskyldig dømt. Finder de herrer at jeg er uskyldig, så skal Gud give dem det evige liv til evig salighed, og aldrig skal jeg glemme en sådan velgerning dag eller nat, hvis de lader mig nyde anden nådig straf efter deres samvittighed. Dateret 22. marts 1713.

Dommen blev dog stadfæstet ved Landstinget i Viborg, og Maren Jensdatter blev henrettet i Hassing, som dommen var afsagt.

Executionen

Anno den 4. april 1713 haver jeg underskrevne Andreas Liebknecht, Skarpretter over Ålborg Stift, gjort execution på indbemeldte misdæder Maren Jensdatter af Hassing, hvorfor Amtmandens fuldmægtig Hans Carsten Langballe af Nørhågård, har betalt mig efter kongelig majestæts ordre og befaling.

 

Regning rd mk sk

1. For halshugning med sværd 10 0 0

2. For hovedet at sætte på stage 2 0 0

3. For spigeret at slå hoved

fast med 0 1 8

4. Min fortæring frem

og tilbage fra Ålborg og til

retterstedet ved Hassing er 12 mil 3 0 0

5. Vogn frem og tilbage 5 2 4

Ialt er mig betalt 21 4 4

Hvorved jeg vedbørlig og taknemlig qvitterer.

Datum Hassing ut supra.

Andreas Liebknecht.

 

Kilde: Sydthy Årbog 1986, side 41-44.

 

LINDAGERGÅRD

Ejendommen, der dengang kun omfattede matr.nr. 28, blev ca. 1782 overtaget af:

 

Jens Jensen Ravnsmed, f. 1740 i Hvidbjerg v. Å - husmand med jord og smed

Else Christensdatter, f. 1751

Børn:Christen Jensen Ravnsmed, f. 1776 i Hvidbjerg v. Aa

Eric Jensen Ravnsmed, f. 1779 i Hvidbjerg v. Aa

Maren Jensdatter Ravnsmed, f. 1781 i Hvidbjerg v. Aa

Maren Kierstine Jensdatter Ravnsmed, f. 1784

Jens Jensen Ravnsmed, f. 1786

Karen Jensdatter Ravnsmed, f. 1789

Sønnen Eric har antagelig været fisker, da han i folketællingen for 1801 står anført som ejer og fører af et fartøj i Limfjorden.

Sønnen Christen overtager ejendommen omkring 1806 med aftægtsforpligtelse for forældrene. Her dør Jens Jensen Ravnsmed i 1826 og Else Christensdatter i 1827.

 

Chresten Jensen Ravnsmed - husmand, smed og teglbrænder

Ane Christensdatter, f. 1777 i Villerslev

Børn:Else Marie Christensdatter Ravnsmed, f. 1808

Johanne Christensdatter Ravnsmed, f. 1811 – g. m. Johannes Davidsen 1840

Jens Christian Christensen Ravnsmed, f. 1814

Maren Christensdatter Ravnsmed, f. 1819

Ane Marie Christensdatter Ravnsmed, f. 1817

Ejendommen overtages ca. 1849 af sønnen med aftægtsforpligtelse for forældrene.

Ane Christensdatter dør i 1851 og Chresten Jensen Ravnsmed i 1868.

 

Jens Christian Christensen Ravnsmed - viet 1/6-1849 til

Dorthe Nielsdatter, f. 1818 i Skyum

Børn:Kresten Jensen Ravnsmed, f. 1853

Ane Jensdatter Ravnsmed, f. 1857

Efter overtagelsen af ejendommen blev det tilstødende areal (matr. nr. 6a), der hørte til “Kirkegård”, købt af svogeren Johannes Davidsen og sammenlagt med matr.nr. 28.

Dorthe Nielsdatter døde i 1870 og Jens Chr. Christensen Ravnsmed i 1903.

31/5-1883

Kresten Jensen Ravnsmed - viet 28/10-1883 til

Marie Nicoline Jensen, f. 1855 i Bedsted

Børn: Dorthea Jensen Ravnsmed, f. 1885

Jens Kristian Jensen Ravnsmed, f. 1886

Jens Anton Jensen Ravnsmed, f. 1890

Marie Nicoline dør i 1895, og han gifter sig igen.

 

Kresten Jensen Ravnsmed – viet 21/10-1897 til

Mette Kirstine Jacobsen, f. 1850 i Villerslev

 

 

 

Lindagergård ca. 1890.

 

I 1912 overtages gården af en søn, og ægteparret flytter i en nybygget ejendom på Gundgårdsvej 12.

 

22/8-1912

Jens Kristian Jensen Ravnsmed – viet 21/5-1913 til

Agnes Kristine Ubbesen, f. 1889 i Bedsted

Børn:Børge Jensen Ravnsmed, f. 1914

Sigurd Jensen Ravnsmed, f. 1916

Arne Jensen Ravnsmed, f. 1917

Agnes Ubbesen dør i 1918, og han gifter sig igen.

 

Jens Kristian Jensen Ravnsmed – viet i Hørup18/12-1920 til

Johanne Christensen, f. 1891 i Boddum

Børn:Agnes Jensen Ravnsmed, f. 1921

Kristian Jensen Ravnsmed, f. 1924

Mary Margrethe Ravnsmed, f. 1927

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gårdens “hestekræfter”.

 

I 1927 var der kongerevy i Hassing med Chr. X på Galgebakken og Lindagergårds jorder. Revyen samlede mange tusinde mennesker, der kom for at se kongeparret.

Samtidig blev der holdt militærmanøvre over hele Thy, hvor der deltog flere tusinde soldater.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kong Christian X sammen med 2 officerer på Lindagergårdvej

 

Ved et efterfølgende besøg på Lindagergård, spurgte kongen gårdens treårige søn Christian: “Hvad hedder du min lille ven”, hvortil drengen svarede: “Æ hi Kes”.

“Jamen det er jo det samme som mig”, svarede kongen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En af militærets ambulancer med dronning Alexandrine og hofdame.

 

Jens var meget impulsiv, og så havde han en svaghed for at lave en lille hurtig handel. Det afstedkom selvfølgelig, at han somme tider fik nogle ting med hjem, som Johanne slet ikke kunne forstå, hvad der kunne bruges til.

“Han må jo have en mening med det”, konstaterede hun, engang hvor han havde købt så mange klædeskabe, at de var ved at blive en belastning for hende.

Engang kom han til at give et tilbud, som han vist hurtigt fortrød.

Villiam Jørgensen, der boede på Åbrovej 7, var kommet trækkende med en ko, der skulle besøge Jens Ravnsmeds tyr. Da ceancen var overstået, beklagede Villiam sig over den lange vej tilbage til hjemmet.

“Stik mig 5 kr. så skal jeg trække koen hjem for dig”, busede det for sjov ud af Jens.

Villiam var ikke sen til at tage ham på ordet. Han hev hurtig en femmer op af lommen, og stak rebet i hånden på Jens, der gjorde sig de største anstrengelser for at få aftalen annulleret.

Men Villiam holdt fast ved, at en aftale var en aftale, hvorefter han tog Jens´ cykel og skyndte sig hjem.

Ud på aftenen kom Jens så trækkende med koen, og han var mildt sagt knotten, men en kop kaffe inden hjemturen fik humøret til at vende tilbage.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Danmarks befrielse - flaget hejses kl. 8 om morgenen den 5. maj 1945. Arne (med stråhat) og Jens Ravnsmed

 

 

 

Jens Ravnsmed og Johanne

Lindagergård 1952

 

16/3-1959

Arne Jensen Ravnsmed , f. 1917

Karen Birkelund, f. 1929

Børn:se Ingersmindevej 3

 

I 1993 blev jorden frasolgt til Poul Dorf Pedersen, men Karen og Arne blev boende på gården indtil 1999. Gården havde da været i slægtens eje siden 1782.

Ægteparret flyttede til Koldby i en villa, og her døde Arne i 2000.

 

5/4-1999

Ole M. Frost

 

15/6-2003

Signe Kappel Jørgensen og Erik Fjendbo Jørgensen

Børn:Ingeborg Fjendbo Jørgensen f. 2004

Peter Fjendbo Jørgensen f. 2006

Harald Fjendbo Jørgensen f. 2008

 

Kilde: Uddrag fra bogen om Hassing, "Fra fæstebonde til selvejer". Bogen kan købes af Hassing Beboerforening.