Hjem

Hassing Galgebakke

Hassing Galgebakke er en højgruppe på otte bevarede gravhøje fra bronzealderen. Gravhøjene er fredet og privatejede, men der er offentlig adgang til fods. Kløften gennem to af højene skyldes formentlig gravrøvere, der på et tidspunkt har søgt efter guld i gravene. Foto: Holstebro Museum.

 

En vid udsigt

Galgebakke er placeret på et markant bakkedrag og ligger omkring 58 m over havet. Fra højene er der en vidtstrakt udsigt over det meste af Sydthy - fra havet og klitterne med Lodbjerg Fyr i vest, over Ove Sø til Limfjorden og Mors i øst. Landskabet er bakket og frodigt, og man kan se middelalderkirker og mange gravhøje.

 

Bronzealderens gravhøje

Gravhøjene på Galgebakke er fra bronzealderen og dateres til perioden 1500-1000 f. Kr. På det tidspunkt blev de døde begravet i kister, på denne egn bygget af sten. Over stenkisten blev opført en høj af græs-tørv, og langs højfoden satte man en krans af sten. De døde fik personligt udstyr med i graven. Mænd blev ofte begravet med et sværd og evt. en guldring; kvinder havde smykker af bronze eller evt. guld med i graven.

 

Senere generationer fortsatte med at bruge gravhøjen. Der blev anlagt flere stenkister, og højen voksede efterhånden. Senere i bronzealderen gik man over til at lægge de brændte knogler i en urne, som blev sat ned i kanten af højen. En gravhøj kan altså have været i brug som gravplads i flere hundrede år og dermed rumme mange begravelser.

 

Thy i bronzealderen

Gravhøjene blev som regel placeret på højdedrag, så de var synlige viden om. De var et signal om, at her havde en velstående familie gravlagt afdøde på slægtens jord.

 

Pollenundersøgelser fra Thy viser, at landskabet i bronzealderen var fattigt på træer. Det åbne landskab blev primært brugt til husdyrgræsning men også til korndyrkning. Bønderne levede af kvægavl og agerbrug, og deres rigdom og magt og slægtens position blev bl.a. manifesteret i gravhøjenes størrelse og de gravgaver, der fulgte med de afdøde.

 

Mange steder i Thy er udgravet spor efter bronzealderens bopladser, og her kan vi se, at området var forholdsvis tæt bebygget og landskabet udnyttet. Dette bekræftes af de mange gravhøje, som stadig ses i landskabet. Oprindeligt har der været omkring tre gange så mange gravhøje – over 3000 i Thy alene.

 

Fund fra gravhøje

Gravhøjene på Galgebakke er forholdsvis velbevarede, men i de nære omgivelser er der flere gravhøje, som på et tidspunkt er blevet sløjfet og overpløjet. En overpløjet høj kan for det trænede øje genfindes som en svag forhøjning på marken. Heri kan ligge bevarede stenkister.

 

Tæt syd for Galgebakke fandt bondemanden Niels Panum sidst i 1800-tallet en to meter lang kiste, dannet af fire sten langs hver side og med fire flade dæksten som låg. I kisten var dele af den begravede mands knogler bevaret, og ved hans højre side lå et bronzesværd. Omkring sværdet var der rester af en træskede med bronzebeslag på spidsen. Sværdet er i dag på Nationalmuseet.

 

I 1873 fandt en bonde tæt syd for Galgebakke en armring af guld fra yngre bronzealder. Ringen er på Nationalmuseet, men en kopi er udstillet på Thisted Museum.

 

Billede: Tegning af bronzesværdet fra den overpløjede høj syd for Galgebakke.

Afstraffelse og henrettelse på Galgebakke

Navnet Galgebakke har ikke noget med højenes oprindelige anvendelse at gøre. Derimod har stedet været brugt til afstraffelse og henrettelse – formentlig fra den tidlige middelalder (1100-tallet) og helt op i 1800-tallet.

 

Når der var afsagt en dom ved det lokale ting, blev dommen eksekveret på den nærliggende galgebakke. Her stod en galge, man kunne hænge den dømte i. Var straffen halshugning, blev det afhuggede hoved sat på en stage. Takket være den synlige placering var afstraffelsen til skræk og advarsel for andre.

 

Billede:Tegning fra 1727, der viser en fyldt galge og en bøddel, som pisker en kvinde. Ravnene er klar til at slå ned på ofrene.

 

Straffesager fra Hassing Herred

I denne del af Thy tog Hassing Herredsting sig af områdets retssager, og Galgebakken var skueplads for dommens udførelse.

 

Hassing Herreds tingbog belyser retssystemet i 1600- og 1700-tallet. Der er eksempler på hårde straffe for forbrydelser, man i dag ville se med noget mildere øjne på. F.eks. stjal Las Michelsen fra Villerslev i 1630 fire oste og tre skæpper korn. Han blev hængt på Hassing Galgebakke. Peder Jensen Riber blev i 1648 anklaget for at have stjålet en hest. Anklagerne forlangte at få ham dømt ”til galge og gren” (hængning), men enden på sagen blev, at han kom i fængsel på Bremerholm i København.

 

Maren Jensdatters ulykkelige historie fra 1713

Kilderne belyser også følgende historie fra 1713: Den ugifte Maren Jensdatter fra Hassing var blevet gravid. En dag, hun var på heden for at slå lyng, gik hun pludselig i fødsel og fødte et drengebarn. Det vides ikke, om barnet var dødt ved fødslen, men Maren efterlod det og gik hjem. Efter et par dage blev det opdaget, og Maren Jensdatter blev stævnet og stillet for herredstinget overfor otte lokale domsmænd og nogle vidner. På trods af, at der ikke kunne ses skader på barnet, blev Maren dømt for drab. Straffen bestod i halshugning, og efterfølgende skulle hendes hoved sættes på en stage.

 

Sagen blev bragt til Landstinget i Viborg, hvor Maren forklarede at hun havde født ni uger for tidligt, og hun aflagde ed på, at barnet var dødfødt. Alligevel blev den oprindelige dom stadfæstet, og den 4. april 1713 blev Maren Jensdatter henrettet på Hassing Galgebakke.